”Fliegerhorst Tirstrup.”

Kører man ad Hovedvej 15, i retning mod Grenå, kommer man på et tidspunkt nær Feldballe til at køre på en bredere landevej. Man har til venstre en bred beton rullebane mod den gamle flyvestations bygning og til højre en fortsættelse af samme brede rullebane mod den gamle hangar. Hvad var årsagen til dette byggeri? Vi bliver nødt til at gå tilbage til 1943 for at få et svar.

Allerede i efteråret 1943 begyndte der at cirkulere rygter på egnen om at tyskerne planlagde at bygge et større militæranlæg på egnen – måske en flyveplads. Der havde været opmålinger mellem Tirstrup og Fuglslev. Tyske fly havde foretaget fotorekognoscering og militærkøretøjer kørte rundt i skovområdet vest for Tirstrup, hvor man foretog opmålinger og udfærdigede landskabsskitser.

Og så i slutningen af 1943 kom der konkrete oplysninger på bordet. Hele området mellem Stabrand, Karup/Mårup og Feldballe skulle inddrages til en flyveplads, hvilke medførte, at store skovområder skulle skoves. De lodsejere, der ejede skovområdet, troede at de kunne disponere over de fældede træer, men tyskerne forbød dem adgang til området. De træer, som tyskerne kunne bruge, benyttede de sig af – resten blev afbrændt på stedet. Man begyndte nu at planere området. Det medførte at man fik brug for dansk arbejdskraft og danske entreprenører blev en stor del af den arbejdsstyrke, der i de næste 2 år huserede på pladsen.

Husene/gårdene i Stabrand blev beslaglagt og en kommission, sammensat af medlemmer af amtsrådet og repræsentanter fra det lokale sogneråd, skulle vurdere de enkelte ejendomme og i begyndelsen af marts 1944 kom den endelige meddelelse om at huse og gårde skulle rømmes senest den 15.marts 1944.

Bygningerne blev hurtigt indrettet til kvarterer for det tyske personel. Man byggede kostforplejninger, messer med køkkenfaciliteter, biograf- og teatersal, kontorer og værksteder, vagtbygninger. Hovedkvarteret kom til at ligge i Krarup skole.

Syd for Stabrand anlagde man en græsklædt jagerbane samt en flyvekontrol-bygning, der havde oversigt over området.  Den store betonbane var beregnet til tunge fly – den var 60 meter bred og ca. 2 km lang. Betonbanen kunne forlænges, hvilket den også blev efter krigen. Samtidig var det store byggeprojekt i fuld gang. Brede rullebaner blev bygget. Den sydlige rullebane blev en del af Hovedvej 15 og mange ældre kan huske den brede betonlandevej mellem Feldballe og Tirstrup. Ved Feldballe byggede man hangaren, som i dag bruges af en privat forening. I forbindelse med de brede rullebaner byggede man hestesko-formede flyverskjul.   Til forsvar af flyvepladsen blev der anlagt 2 FLAK stillinger med luftværns-kanoner og maskingeværer. Omkring FLAK stillingerne blev der gravet løbegrave, der var foret med træstolper – og alt sammen afspærret med pigtråd.

Samtidig med byggede man de store bunkere. Disse havde forskellige formål – den mest kendte er den store bunker i Stabrand by. Den blev bygget som en hospitalsbunker – med alt udstyr til at behandle sårede soldater. Der var operationsrum – tandlægefaciliteter – sengeudstyr etc. Udover denne blev der bygget 8 andre i flyvepladsområdet. En anden speciel bunker skal også nævnes, nemlig den bunker der blev bygget som en signalbunker. Vi kalder den Ildbjerg-bunkeren. Her havde man forbindelse til andre Luftwaffe enheder i Danmark – herunder den store bunker i Grove (Karup). Som noget specielt havde man en RV station i bunkeren, der var en del af det store radionet som gik fra Nord-Norge til Syd-Italien. Dette radionet var så specielt, at Englænderne flyttede en stor del af det til Tyskland efter krigen og benyttede det i den Engelske zone. Ildbjerg bunkeren var stærk forsvaret med adskillige beton-MG-stillinger og løbegrave – og igen omrammet af pigtråds afspærringer.

På et tidspunkt var der over 2000 arbejdere på pladsen og de kom fra alle dele af Danmark. Morgentogene til Kolind var fyldte med arbejdere fra Århus og Randers. De blev transporteret til flyvepladsen i lastvogne – og ved arbejdstids ophør kørte vognene fyldt med arbejdere tilbage til Kolind. En dag ville en chauffør ikke vente på at jernbanebommen blev hævet. Han forsøgte at køre en omvej, men overså et tog, der var på vej ind på stationen. Bilen blev smadret og en mand blev dræbt.

Fra oktober 1944 blev flyvepladsen ved flere lejligheder benyttet af to-motors nat-jagere og et mindre antal et-motors jagere, men var nu også i stand til at modtage tunge bombefly. Yderligere var den også forberedt på modtagelse af tyske jet-fly som ME262 og Arado234. Da I/NJG 3 i slutningen af november 1944 blev flyttet fra Schleswig til Grove, så man muligheden for at benytte pladsen.  I/NJG 3 bestod af 3 Staffeln – de 2 af dem blev på Grove, og den tredje blev stationeret på Tirstrup.

Enheden var 1.Staffel og var under kommando af Oblt. Herbert Koch. Han var indehaver af Deutsches Kreuz in Gold, og var noteret for 23 sejre. Enheden var en natjager-enhed og fløj Bf 110, der havde en 3 mands besætning – en Pilot, en Telegrafist og en Navigatør/MG-skytte. Enheden var på pladsen indtil begyndelsen af januar 1945, hvor den blev overført til Kastrup.

Den 25. januar 1945 rapporteres det i Stokholm arkivet, at ”der er ankommet ca. 20 store 4-motores maskiner med 2 propeller, antagelig He 177, samt ca. 20 små jagere. De små jagere kan anbringes på ryggen af de store maskiner, som kan transportere dem på denne måde. De små jagere kan starte fra de store maskiner under flugten.” Det var ikke hele sandheden, fordi man ikke kendte til den enhed, der pludselig var blevet forlagt til Tirstrup. Enhedens navn var 14/IV/KG 200 og den var udstyret med JU88, hvor der på rygges kunne placeres en ME 109 eller en FW 190 afhængig af hvilken JU88 type man brugte. I næsen på JU88 kunne der placeres en kraftig bombe, der havde form som en sømine. Formålet med denne MISTEL enheds overførsel til Danmark var, at man planlagde angreb på den strategisk vigtige engelske flådebase på Scapa Flow, hvor en stor del af den engelske højsø-flåde var stationeret. Dårligt vejr forhindrede imidlertid aktioner mod England, og enhedens personel returnerede i februar måned til Tyskland.

Engelske fly fløj dagligt over flyvepladsen, og den 14. februar 1945 angreb engelske maskiner og store ødelæggelser fandt sted. Udover ødelagte og beskadigede MISTEL fly blev et benzindepot samt hangaren beskadiget, og flere steder på pladsen var der skader. Hvor mange mennesker der blev dræbt er stadigvæk uklart. Det nævnes, at der var et par store eksplosioner, som skyldes at et eller flere MISTEL fly blev ramt under det engelske angreb. Et par dage efter angrebet blev 14. staffel forlagt til Tyskland og erstattet af 6. staffel. Flyvemaskinerne blev på pladsen og 6. staffel kunne fortsætte deres øvelsesflyvninger med de brugbare maskiner.

Udover de store betonbyggerier anlagde man en MUNI-DORF i skovområdet syd for flyvepladsen. Her opbevarede man store mængder bomber og ammunition. Man havde udgravet 28 pladser og hver plads havde de berømte ”Clausen-fliser” som underlag og med et skur til at beskytte det opmagasinerede bomber/amm. Områder var strengt bevogtet af tysk vagtmandskab. Efter krigen blev bomberne transporteret til Århus havn, hvorefter man dumpede dem i ”Koral-Dybet”, der ligger øst for Egå.

De tyske forsyninger/materiel blev sendt til Kolind og Trustrup station og der omlæsset til lastbiler, der kørte det til Tirstrup. På Kolind station havde man gode aflæsningsbetingelser, og den blev en tid benyttet som stabelplads til fly-bomber, inden de kunne transporteres videre.

Man søgte en løsning på dette problem og besluttede af lave en jernbane strækning fra Trustrup station via Trustrup-Ebeltoft jernbanen. Jernbanesporene skulle i flyvepladsområdet køre parallelt med rullebanen på Hovedvej 15 og ende ved aflæsningspladsen for benzin/olie ved hjørnet af rullebanen, der går ned til hangaren. Der kan i dag ses spor af den påbegyndte sporstrækning, men den blev aldrig færdiggjort.

I Tirstrup opførte man en større bygning, som husede ”Bauleitung”. Herfra styrede man hele byggeprojektet på flyvepladsen. Udover den tyske byggeledelse var der også danske kontorfolk, ingeniører, arkitekter samt kontorer for kørselsregnskaber og ansættelse af folk på byggepladsen. Kontrollen af kørselsregnskaberne fungerede meget dårlig og der var en udpræget svindel og korruption med forfalskede køresedler osv.

I februar 1945 begyndte de tyske myndigheder at evakuere flygtninge fra Tyskland til Danmark. De danske myndigheder protesterede, men uden held. Efter krigens ophør blev der indrettet 3 mindre lejre i henholdsvis Stabrand, Tirstrup og Graaske, og først i 1947 kunne de sidste flygtninge rejse hjem.

De fleste informationer er fra ”Folk og Liv på Røndeegnen” – hefte 7 samt ”Tyske Fly i Danmark” Bind II skrevet af Carsten Pedersen samt Stockholms-Arkivet.