De Tyske Flygtninge.
Da russerne starter den store offensiven på østfronten i starten af 1945, omringer de i løbet af ganske kort tid det meste af Østprøjsen. For af befolkningen kunne komme væk, var deres eneste udvej at sejle over Østersøen, selvom der var en stående tysk ordre om ingen tilbagetrækning. Der blev iværksat en storstilet redningsaktion, hvori der deltog over 600 fartøjer.
Over 2 millioner mennesker blev evakueret over Østersøen og vest på. Ca. 250,000 af dem kom til Danmark, hvoraf de fleste først kom til København (Kløvermarken) for derefter at komme videre rundt i landet.
Det første større antal flygtninge kom til Tirstrup-området omkring marts 1945.
Ved Tirstrup var der efter krigen tre (fire) flygtningelejre.
Graaske-lejren (syd for hovedvejen)
Denne lejr var den første der blev bygget af de fire, Efter en optælling fra maj 1945 befandt der sig 175 flygtninge i denne lejr. Tallet kom op på ca. 1200 i løbet af 1947. Den var bygget til ca. 600. Selve lejren var bygget op omkring Graaske-gården (Husmandssted) og den bestod af en del barakker – fælleskøkken, madkældre, branddamme mm. I 1947, da lejren blev lukket, blev alle barakkerne solgt og hele området blev tilplantet, hvilket har medført at der i dag kun er ganske få spor tilbage. En enkelt af Graaske-lejrens barakker blev købt af Ebeltoft Sommerfest Komité og opsat på den gamle festplads i Ebeltoft. Her blev den til den populære restaurant og dansesal ”Pavillonen” – i dag kendt som ”Kulturministeriet”.
Luftfoto ca. 1946 af Graaske-lejren – venligst udlånt af Statsbiblioteket
Tirstrup-lejren (Tirstrup by)
Ca. to uger efter befrielsen blev den gamle tyske byggeledelse, der havde til huse i udkanten af Tirstrup by i nogle barakker, ombygget til en flygtningelejr. De første beboere i denne lejr kom fra Femmøller badehotel samt nogle sommerhuse, hvor de havde boet siden marts 1945. Der blev indkvarteret ca.1000 flygtninge i Tirstrup-lejeren hvilket var det dobbelte af hvad den var bygget til. De fleste af bygningerne kan ses i dag fra hovedvejen.
Tirstrup-lejren 1945, hovedvejen til venstre
Tirstrup-lejren juli 1945, set fra hovedvejen
Stabrand-lejren
Vi har ikke så meget historie om denne lejr. Den blev lavet i landsbyens forladte gårde og huse, og det var hovedsagligt polske flygtninge, der boede der. Selve lejren blev hurtig tømt, da man skulle have danskerne tilbage til byen. I 1947 var tallene oppe på 730 flygtninge for den lejr.
Stabrand-lejren 1945, bemærk CBérne har tyske våben
– venligst udlånt af Gretha Djoerup
Lazaret-lejren
Den sidste kan man dårligt kalde en lejr men den skulle efter sigende være bygget i nogle af det tyske militærs lazaret barakker i det sydøstlige hjørne af flyvepladsen. Det var den mindste af de fire lejre og det var kun en kort tid, at der var flygtninge indkvarteret der. Da man byggede Graaske-lejren, blev de hurtigt overført til den.
Lidt dårligt engelsk luftfoto fra 1945, men man ser tydeligt lejren.
I forbindelse med lazarettet, blev der i 1945 lavet en kirkegård som blev indviet i 1946 af pastor Meidahl fra Tirstrup.
En særlig kirkegård for tyskere. Der blev begravet 54 flygtninge og tyske soldater dèr.
Kirkegården blev passet af graveren fra Tirstrup kirke og frem til 1947 skete det i samarbejde med de tyske flygtninge.
I 1962 blev der indgået en aftale mellem Danmark og Vesttyskland om samling af de mange små tyske flygtninge- og soldaterkirkegårde i Danmark til 34 større, som unge tyske frivillige siden har vedligeholdt. De 54 grave i Tirstrup blev i 1967 flyttet til Grove ved Karup.
Der er i dag intet spor tilbage af flygtningekirkegården på Tirstrup.
Dansk luftfoto fra 1949, man ser tydeligt kirkegården i venstre ØH.
Efter krigen kom der hurtigt pigtrådshegn omkring lejrene, og al ind- og udkørsel kontrolleredes strengt. Bevogtningen af flygtningene blev overtaget af modstandsbevægelsen, men hurtigt derefter af C.B., Civilbeskyttelsen, en forløber for Civilforsvaret. I efteråret 1945 overgik bevogtningen til det danske militær, som så småt var kommet i gang igen.
Det var forbudt danskerne at fraternisere med flygtningene. Dels frygtede man sygdomme, dels ville man sikre sig, at flygtningene forlod landet, så snart det var muligt. Der kendes dog en del tilfælde, hvor der ”fraterniseredes” mellem danskere og tyskere. Især CBérne blev tit fristet, og utallige gange skete det, at én blev taget på fersk gerning i lejrene. Dette medførte både straf og øjeblikkelig afskedigelse. Det skal lige siges, at halvdelen af flygtningene var kvinder, (den anden halvdel var børn og ældre mænd).
Sundhedstilstanden i lejrene var i starten ikke gode. Alle var svækkede efter den lange flugt, og mange var traumatiserede. Børnene var underernærede, ofte fra fødslen på grund af mødrenes manglende muligheder for at skaffe ordentlig mad under graviditeten.
Den første danske chef for lejrene ved Tirstrup, Bent Nyskov, fortæller at der var rigeligt med mad, men det var meget ensformig. Flygtninge skulle selv sørge for madens tilberedning ud fra de udleverede råvarer. I april 1946 fik flygtninge 1 td. Landjord, til selv at dyrke på, hvilket hjalp på udvalget.
Bent Nyskov og Bodil Nyskov, uden for flygtningelejren i Tirstrup juli 1945
Storkøkken i Graaske-lejren – venligst udlånt EBA
Den 1 feb. 1947 begyndte man at tømme alle lejrene ved Tirstrup. Først blev flygtningene flyttet til Rom flyveplads ved Lemvig, for derefter at komme til en stor opsamlingslejr ved Oksbøl. Lejren i Oksbøl kunne rumme 35000 flygtninge, hvilket gjorde den til, på det tidspunkt, Danmarks femte største by.
I november 1947 begyndte hjemsendelsen af flygtningene fra Oksbøl så småt.
De sidste flygtninge forlod Danmark via en udslusningslejr i Kolding i februar 1949.
Tryk her for Dokumenter og fotos fra flygtningelejren